Hvad laver du som tropsspejder?
Storspejderne mødes hver onsdag, til en sjov, hyggelig og lærerig tur på vandet, i deres patrulje både.
Om vinteren, når det bliver for koldt til at sejle, og bådene er kommet på land, bliver der øvet knob og sejlads-teori, der bliver hygget og spist kage, planlagt patruljeture, lavet bål, bygget med rafter og en masse andre sjove ting.
I april gør vi bådene klar til sommerens sejlads.
Der er en bådklargørings-weekend i april, hvor vi mødes og ordner både det meste af dagen og så plejer vi at spise og sove i Brohuset - eller sove er måske så meget sagt for vi plejer at se film og snakke det meste af natten.